Dette website, Reformationen.dk, vil først og fremmest handle om de den rolle, de danske fyrster spillede, under reformationens indførelse i Danmark fra ca. 1520-1537.
Der vil blive lagt vægt på at diskutere fyrsternes personlige roller og interesser og samtidig beskrive, hvorfor de handlede som de gjorde. For at kunne forstå udviklingen i Danmark, vil man ligeledes kunne læse om hvorfor Europa, og især Tyskland, søgte nye veje og om reformatoren Martin Luthers opgør med den katolske kirke. Luthers udvikling op til vendepunktet, de 95 teser, vil også blive behandlet, sammen med række af hans efterfølgende problemer og bedrifter.
Som begyndelse til reformationens indførelse i Danmark, er det nødvendigt samtidig at beskrive de vigtigste årstal, og præsentere de tre konger, der under indførelse af reformationen spillede en nøglerolle. Herunder bliver Christian II’s forsøg på at få bugt med højadelens og højgejstlighedens magt, og samtidig øge sin egen magt, beskrevet. Dette foregår fra år 1520 til 1523, hvor Frederik I kommer ind i billedet og overtager magten.
Spørgsmålet om hvorvidt Christian II var luthersk af overbevisning, eller om han blot led af magtbegær, vil også blive forsøgt besvaret på reformationen.dk.
Frederik I’s forhandlinger med rigsrådet på Odensemøderne berøres også. Igen forsøges det at samle de grunde litteraturen giver til, at Frederik I forhandler, som han gør, og hvor luthersk han er af overbevisning. Derpå følger information om den konge, der omsider gennemfører reformationen, Christian III. Her gennemgås årsagerne til, at han ikke fik tronen øjeblikkeligt, hvem han støttedes af og hvorfor og hvordan bispernes (Bisp er en sammentrækning af Biskop) fængsling fandt sted. Ud fra litteraturen belyses ligeledes Christian III’s hensigt med sine handlinger.
Som en del af Reformationen er det vigtigt at forklare, hvordan kirken igennem recessen og kirkeordinansen organiseredes.
God fornøjelse på Reformationen.dk.